Kunstnerpræsentation
Susanne Schmidt-Nielsen skaber skulpturelle værker, hvor materialehåndteringen på sanselig vis formidler fortællingen. Værkerne kredser om krop, tilstedeværelse, proces og forandring. Schmidt-Nielsens værker spænder fra det skrøbelige og det næsten ikke tilstedeværende, til det robuste. Spor fra processen og fra håndteringen af materialerne er synlig i værkerne, der består af materialer vi kender fra vores hverdag: cement, træ, papir, tekstil, tråd, voks og latex. Genkendeligheden giver en umiddelbar forståelse – vi ved hvordan materialerne er at røre ved og kender deres fysiske egenskaber.
Michala Norup interesserer sig for lys, og gennem det fotografiske medie er også tid og rum vigtige elementer i hendes arbejde. I det analoge fotografi opstår billedet ved at lys afsætter spor på film, i et mørkt rum; kameraets lille mørke kammer. Hendes værker tager afsæt i de processuelle ikke håndgribelige tid- og rumintervaller, hvor billedet dannes og opstår som en materialisering, foran og bagved kameraets lukker; det lille hul hvorigennem kunstnerens blik møder beskuerens, i værket.
Kristine Djurhuus værker er ved første øjekast næsten monokrome i deres enkelthed, men tæt på træder kompleksiteten tydeligt frem. Arbejdsprocessen er langsom og meditativ igennem gentagelsen. Linjerne i hendes værker er skabt med blyant eller ridset frem med et skarpt redskab, hvilket gør at de varierer mellem matte og blanke refleksioner. Grundet den tredimensionelle arbejdsmetode ændrer tegningerne sig i forhold til lysindfald og betragtningsvinkel. Værkerne kan ses som et sted for perception - et udefinerbart, imaginært rum, som ikke skal ses som abstrakte landskaber, men snarere som en slags "mindscapes".
Kirsten Schausers motiver kredser om mennesket. Her lægges op til diskussion af dannelsen af vores personlighed, hvordan vi spejler os i og distancerer os fra andre. I Kirsten Schausers maleri opløser konturer og overflader sig, for i stedet at fremstå som antydninger, der ligner fjerne erindringsbilleder. Præciseringen af billedet sker gennem en mental rekonstruktion. Dette afspejles i Schausers fokus på forbindelsen mellem figur og baggrund, repræsentation og abstraktion, og i hendes interesse for forholdet mellem virkelighed og illusion, eller rettere virkeligheden som illusion.
Kristina Kvalviks arbejde relaterer sig til spørgsmål omkring overvågning, det uforklarlige og det truende. Kvalvik arbejder med film ud fra et fortællerperspektiv, hvor hun undersøger blikkets position og vores evne til at fortolke det vi ser. Værkerne kredser om det uhyggelige og uforudsigelige i naturen og i menneskets mentale rum. Der bliver sat fokus på spor og forandring, som skabes i naturen og i mennesket, både ved indgreb udefra eller gennem indre transformation.