Foto: Kristine Djurhuus / Nina Mario Kleivan
De mest potente elementer i et kunstværk er ofte dets tavshed.
Susan Sontag
Foto: Kristine Djurhuus / Nina Mario Kleivan
De mest potente elementer i et kunstværk er ofte dets tavshed.
Susan Sontag
Anne-Marie Wegener
Carsten Crone Caroc
Christina Augustusen
Flemming Hoff
Hansina Iversen
Kristine Djurhuus
Lotte Maja Bjerre
Signe Heinesen
Trine Bork
Uddrag fra kataloget: Jeg søger enkelthedens essens i materialevalg, arbejdsmetode og udtryk. Mine værker er ved første øjekast monokrome, men tæt på træder kompleksiteten tydeligt frem. Jeg arbejder på en systematisk og repetitiv måde, hvor gentagelsen fordrer en nærmest meditativ arbejdsproces. Værkerne bliver til i én langsommelig bevægelse uden ophold, en metode som kræver absolut koncentration og fordybelse.
Repetitionen er for mig et formelt greb, der over tid skaber mulighed for små variationer i den ellers stringente og møjsommelige gentagelse af en bestemt form. I gentagelsen åbner der sig for mig et tidsløst imaginært rum af nærvær og stilhed. Den kontemplative gentagelse af formen henover papirets flade brydes undervejs af tilfældige påvirkninger og små afvigelser, der gradvist og subtilt ændrer strukturen. Papirets skrøbelighed og materialitet fremhæves gennem store og sarte værker, der strækker sig ud fra udstillngsrummets vægge og loft og syntes at interagere med luftstrømmene fra beskuerens bevægelser i rummet.
De udstillede værker med titlen Motherland bærer en dobbelt betydning: Motherland refererer til, at jeg er opvokset nær Sophienholm; søen og skoven er min barndoms baghave, mit eget personlige erindringsrum. På samme tid omhandler Motherland også de indre rum og mentale vidder, som Tranströmer bedst formulerer i digtet Vermeer:...Den klare himmel har stillet sig på skrå mod væggen. / Det er som en bøn til det tomme. / Og det tomme vender sit ansigt mod os / og hvisker / jeg er ikke tom, jeg er åben.